Af Susanne Sara Nyegaard

Soleares - eller på andalusisk "soleá" betyder direkte oversat ensomhed. Det handler ikke om den sociale ensomhed, men derimod om menneskehjertets ubodelige ensomhed. Soleares hører til blandt flamencoens kernestilarter og er en af de ældste og meget dybe (jondo) stilarter. Den kaldes derfor også "la madre del cante", sangens moder.

Rytmisk arbejdes der i soleá med et compás, der tæller i 12-slag med betoningerne på 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 og består af to 3/4 takter og tre 2/4 takter. En lang række af flamencoens andre stilarter har deres udspring i soleá, bl.a. alle cantiñas-formerne (alegría, rosas, caracoles, mirabras, romeras m.fl.) samt de kraftfulde bulerías med deres stærke dynamik.

Verset består af 4 verselinier med assonans- eller konsonansrim. Teksterne er ofte traditionelle og af ældre dato, som bruges og fortolkes på nye måder af vor tids kunstnere; men selvfølgelig skrives der også i vore dage et væld af nye tekster. Temaerne er omfattende; men fælles for stemningen i sangene er følelser som sorg, tristesse, længsel, mismod, afmagt, den ulykkelige kærlighed og døden, alle skæbnesvangre, tragiske og melankolske temaer.

En særlig form udgøres af den lidt hurtigere soleá por bulerías, hvor indholdet i teksterne kan være det samme som i de traditionelle soleares; men hvor compás'et er liftet og har bulería'ens særlige drive. En anden udbredt form er den kortere soleá corta eller solearíya med kun 3 verselinier, der ofte bruges som sangledsagelse til dans.

Soleares er en af de mest udbredte stilarter i de forskellige flamenco-regioner; men som med meget andet inden for flamenco har man heller ikke her sikker viden om dens oprindelse. Man mener dog at kunne bestemme en af grundformerne til Sevillas gamle sigøjner-kvarter Triana, omkring den første tredjedel af 1800-tallet. En anden grundform inden for stilarten stammer fra Jerez de la Frontera fra cirka samme periode. Soleares findes som en række af flamencoens andre stilarter i et væld af udgaver og former, opkaldt efter særligt fremtrædende sangere eller - typisk - med tilknytning til bestemte lokaliteter: Triana (med den korteste verseform), Utrera, Cádiz, Alcalá (med den længste verseform), samt Jeréz og Triana, der altså betragtes som de mest oprindelige former. Derfor taler man ikke om at synge "en soleá", men mere korrekt om at synge "por soleares", altså flere forskellige vers inden for soleares-genren på forskellige måder og med forskellige fortællinger, som det er tilfældet inden for alle stilarter. Soleá er prøvestenen for den gode sanger, som her har stor mulighed for at demonstrere al sin kunnen og sine kvaliteter m.h.p. fortolkningen, den rytmiske og melodiske samhørighed.

Soleares kendetegnes som dans ved at være "baile grande", d.v.s. et udtryk for de jondo følelser og sindsstemninger i forlængelse af poesien. Den er alvorlig, værdig og udtryksfuld og giver danseren rig lejlighed til at modulere med krop, arme, hænder og mimik. Dansen kan danses af begge køn, men er især velegnet for det feminine udtryk, fordi den tempomæssigt har ro og giver plads til fine, bløde bevægelser og markeringer - vigtige elementer i de dybe stilarter. Som i andre danse afsluttes også soleares som oftest i en lettere, mere forløsende stemning (alivio) por buleriás.

Sangen og musikken er formodentlig opstået som akkompagnement til dansene jaleos og gelianas, men har udviklet sig som en selvstændig stilart. Tidlige kilder peger på at soleares danset af mænd kaldtes jaleos, mens den danset af kvinder kaldtes gelianas. Soleares spilles normalt frygisk i E-dur; men også A bruges som udgangstone.

Soleares

Las estrellitas del cielo se visten de colorao. Y yo me visto de negro porque me has dejao.

Alle himlens stjerner har klædt sig helt i rødt. Men jeg er klædt i sort, fordi du har forladt mig.

Quisiera por ocasiones estar loco y no sentir. Que el ser loco quita penas, penas que no tienen fin.

Jeg ønsker af og til at jeg var gal og intet følte. At være gal befrir én for smerter, smerter som er endeløse.

De la rama de un olivo nace mí mama gitana. Y yo como soy su hijo tronco de la misma rama.

Af oliventræets grene fødtes min mor som sigøjner. Og de jeg er hendes søn, udspringer jeg af samme stamme.

Estoy viviendo en el mundo con la esperanza perdía. No es menester que me entierren porque estoy enterrá en vida.

Jeg lever i denne verden med alle håb slukket. I behøver ikke begrave mig, for jeg er som en levende død.

Ruina, ay no sé por qué y está mujer me quiere a mi buscar. Pues siendo yo macho y ella hembra, hembra me quiere a mi volver mala ruina le venga.

Ak, jeg ved ikke hvorfor, men denne kvinde ønsker min undergang. Men eftersom jeg er mand og hun er kvinde, vil en kvinde komme til mig igen og hun vil få den værste undergang.

Una silla en el infierno tengo yo puesta pa' tí pa' que pagues por tu lengua lo que has habla'o mal de mí.

En stol i helvedes flammer har jeg sat frem til dig så du kan betale prisen for det onde, du sagde om mig.

La muerte vino a mi cama y no me quiso llevar. No estaba cumplío mi sino y al irse me eché a llorar.

Døden kom til mit leje, men tog mig alligevel ikke med. Min skæbne var endnu ej opfyldt, og da han gik brød jeg ud i gråd.

Soleá corta / solearíya

Nadie ha entendío er querer. Es dulce como el almibar y amargo come la jié.

Kærligheden kan ingen begribe. Den er både sød som sirup og bittersur som galde.

Yo me agarro las paredes cuando te encuentre en la calle, chiquilla, pa' no caerme.

Jeg klynger mig til muren, når jeg møder dig på gaden, du smukke, for ikke at styrte omkuld.

Desnudos sobre la hierba que tú sentías escalofríos y yo deseo y vergüenza.

Vi lå nøgne i græsset, du havde kuldegysninger og jeg følte begær og blusel.

Ay míra sí yo a tí te quiero, que mí sangre a tí te doy. Tú te curas y yo me muero.

Ak, se dog hvor jeg elsker dig så jeg vil give dig mit blod. Du helbredes og jeg må dø.

Me voy a morir de pena como me falta, primita mía, mí mama, a tierrecilla me lleva con ella.

Jeg må dø af bitter smerte, hvor jeg dog savner min kære mor, så læg mig i graven med hende.

Voy como si fuera preso. Detrás camina mi sombra delante mi pensamiento.

Jeg går som en anden fange. Bag mig vandrer min skygge og foran mig mine tanker.

Unos ojos negros ví desde entonces en el mundo todo es negro pa' mí.

Et par sorte øjne så jeg, og siden da har alt været kulsort for mig.

Me voy a morir de pena, como me falte, primita mía, a mí mama, a tierrecilla me lleva con ella.

Jeg må dø af sorg og smerte, for hvor jeg dog længes after min mor, så læg mig blot i graven med hende.

El querer quita el sentío. Lo digo por experiencia porque a mí me ha sucedió.

Kærligheden berøver én fornuften. Det siger jeg af erfaring for det skete netop for mig.

En særlig stilart inden for soleares-familien er bamberas. Betegnelsen stammer fra ordet bamba, andalusisk for columpio: gynge. Det var romantiske sange der blev sunget af de unge mænd ved f.eks. byfesternes og markedspladsernes gynger, hvor de unge piger lod sige opvarte og gynge af deres tilbedere.
Det er en livligere stilart, som tidligere blev sunget a palo seco i alegrías compás. Den synges og spilles nu i et compás og en stemning, der ligger tættere op ad soleá por bulerás.
Verset består normalt af 4 otte-stavelses verselinjer, skønt denne struktur ikke altid har været overholdt så nøje, idet bamberas er en af de flamenkiserede folklore-stilarter.

La niña que está en la bamba no tiene padre, ni madre ni novio que vaya a verla ni perrito que le ladre.

Pigen der sidder i gyngen har hverken far eller mor ejheller en kæreste som besøger hende eller en lille hund, der gør ad hende.

Vamos niña pa' la bamba que te voy a columpiar. Yo te daré despacito no te vayas a marear.

Kom min pige, lad os gå til gyngen, så skal jeg gynge dig. Jeg skubber dig forsigtigt, så du ikke bliver svimmel.

Si los pañuelos que tienes tú los bordaras en oro no tiene valor ninguno pa' las lagrimas que lloro.

Selv hvis du guldbroderer de lommetørklæder, du har vil de ikke være noget værd til de tårer, jeg græder.

Entre sabanas de Holanda y colchas de carmesí está mi mi amante durmiendo que parece un serafín.

Mellem fine hollandske lagner. og skarlagensrøde tæpper ligger min elskede og sover og ligner en lille engel.

Eres palmera y yo dátil tú eres alta y yo me enreo. Eres la rosa flagrante del jardín de mi deseo.

Du er daddelpalmen og jeg er dadlen, du er høj og jeg klynger mig til dig. Du er den velduftende rose i mit begærs have.

Alli arribita, arribita alli hay una pila de oro donde lavan las mocitas los pañuelos de los novios.

Deroppe, ja deroppe deroppe står der et gyldent trug hvor de unge piger vasker deres kæresters halsklude.

En la primavera blanca quiero verte, vida mia y cantarte por bamberas en el columpio subida.

I forårets hvide lys vil jeg møde dig, min skat og synge bamberas for dig mens du svinger højt i gyngen.