Flamenco Vivo

Bulerías

Af Susanne Sara Nyegaard

 

Skønt buleriás hænger meget tæt sammen med både soleares- og cantiñas-genrerne, får de her deres eget afsnit, da de er en meget omfattende gruppe med mange typer.
Ordet bulería komer af ”bullír”: at syde, sprudle, bruse eller ”burlería”: spøg, spas, sjov.>br> Bulerías er en festlig og dynamisk stilart primært fra Cádiz og Jerez de la Frontera, populært beskrevet som sigøjnernes særlige udgave af alegrías. Der findes dog også variationer fra andre egne i Andalusien. Bulerías er en af de nyeste stilarter inden for flamencoen; de stammer formentlig fra slutningen af 1800-tallet og kendetegnes ved deres hurtige tempo og stærke rytmiske intensitet, som indbyder til glade tilråb og klap.

Grundrytmen er som i andre afledninger af soleares 3/4 og tæller som disse i et 12-takts compás, der i bulerías ”liftes” med accent med starten på 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 og med en variation i betoningerne på 12 1 2 3 4 5 7 8 9 10 11, som typisk bruges til dans. Der findes andre variationer i betoningern: bulerías i 3, bulerías i 6 og bulerias al golpe. Forklaring følger senere.

Verseformen består af 3 eller 4 otte-stavelses verselinjer, som kan forlænges ved en gentagelse af sætninger, indskydelse af ay!-lyde, tralle-lyde eller andre ord. Teksterne kan handle om alt mellem himmel og jord. De er selvfølgelig mest glade, sjove og underfundige, men rummer også tit snerten af den altid tilstedeværende smerte samt resignationen set i erkendelsens skarpe lys.
Bulerías fungerer ofte som en art "rundesang", hvor flere forskellige sangere har mulighed for at bidrage til fællesskabet og festlighederne med deres specielle vers og indfald. Bulerías bruges ofte i både sangen og dansen som afslutning på soleares og alegrías. Musikken spilles por medio eller por arriba, og også guitaristen har mulighed for at brillere med forskellige kraftfulde og overraskende detaljer i rytmen eller med fint ornamenterede melodiforløb.
Dansen beror på ”leg” og improvisation og udføres med en blanding af saft & kraft, humor, ynde og charme – i mere festligt lag blandt gode venner ligefrem med frække / erotiske antydninger og bevægelser.

Canción por bulerías er almindeligt opbyggede sange i bulerías-compas. I modsætning til de egentlige bulerías er canción por bulerías en genre, der minder mere om ballader, idet de indeholder en fremadskridende fortælling med omkvæd mellem de enkelte vers. Skønt de kan have det samme ”vid og bid” som de "ægte"bulerías, fornemmes de ofte som mere ”bløde”, bl.a. i kraft af den sammenhængende historie og det genkendelige omkvæd. Musikalsk kendetegnes de hyppigt ved en mindre rytmisk markeret og mere valseagtig feeling end de traditionelle bulerías.

 

Bulerías de Jerez:

Mi amante es pajarero
Me trajo un loro
Con las plumas doradas
Y el pico de oro.

Min elskede er fuglehandler
Han bragte mig en fugl
Med forgyldte fjer
Og et næb af guld.

He sembrado un tomillo
No me ha salido na’
Y el que tomillo quiera
Vaya al tomillar.

Jeg har sået et timianfrø
Men der kom intet op
Så den, der vil have timian
Må hente dem på timianmarken.

Te voy a querer
Aunque no tenga
Pan que comer.

Jeg vil elske dig
Selv om jeg ikke ejer
Det daglige brød.

Tu no tienes nada bueni
Porque tu eres el diablo
Disfrazado de cordero.

Du rummer intet godt
For du er djævelsen selv
I uskyldige fåreklæder.

Me quisiera morir
A ver si tú te ponías
Negro lutito por mí.

Jeg ville ønske, jeg døde
Blot for at se om du ville
Bære sort i sorg over mig

 

Bulerías de Cádiz:

Mi abuelita tenía un pollito
Lo criaba debajo la cama
Cada vez que la vieja gruñía
Y el pollo cantaba, la vieja decía:
¡Darle ahí, darle ahí, darle ahí!

Min lille bedstemor havde en kylling
Hun lod den bo under sengen
Hver gang den gamle gryntede
Og kyllingen skræppede, sagde hun
Væk, væk med sig, væk med sig!

A las viejas no les pican las pulgas
Porque tienen las carnes muy duras
Se les meten por los costillares
Ay, que no son pulgas, que son alacranes.

Lopperne bider ikke på de gamle koner
For de har så sejt et kød
De vender dem bare om på rygskjoldet
Dog, de er ikke lopper, men skorpioner

Una vez que fui a Roma
No me dejaron entrar
Porque había unos trompeteros
Que me hacían pau – pau, paupaupau.

En gang da jeg tog til Rom*
Fik jeg ikke lov at komme ind
For der var en flok trompetister
Som truttede ad mig, trut - trut, truttelut.
*D.v.s. Vatikanet

Habrá frijones quemados
En las casas de los vecinas
Y habrá chuletas empanadas
Cuando lleguen los marídos.

Den står på stegte bønner
Rundt omkring hos nabokonerne
Men der serveres panerede koteletter
Når ægtemændene kommer hjem.

 

Canción por bulerías:

Oye tu, como te digo
Que no estas en mis pensares
Que no quiero tus suspiros
Y orviame, y orviame y orvia*
Que por tal que me quisieras
Me he covertido en pordiosera
De tu amor de noche y día
Ahora soy aguita en la cantera
Grano de arena en el carril
Aguita clara que el arrollo lleva
Suspiros de rosas de pitimini.

*Andalusisk for "olvida"

Hør nu her, hvad jeg siger dig
Du er ikke mere i mine tanker
Jeg orker end ikke dine sukke
Så glem mig, glem ja glem mig
For sådan som du ville elske mig
Er jeg blevet en ynkelig tiggerske
Efter din kærlighed nat og dag
Nu er jeg blot som kilden i stenbruddet
Som et sandkorn på vejen
Som det klare vand i åen
Som en hvisken i små roser.

Oye tu, como te digo
Que no espero en la ventana
Con el corazon en vilo
De la noche a la mañana
Y orviame, y orviame y orvia
mis andares eran tus pasos
mi pasion eran tus brazos
mi sonrisa tu alegría
Y ahora soy aguita y en la cantera
grano de arena y en el carril
aguita clara que el arrollo lleva
suspiros de rosas de pitimini
suspiros de rosas de pitimini.

Hør nu her, hvad jeg vil sige dig
At jeg ikke venter dig ved vinduet
Med et fortvivlet hjerte
Fra aften til næste morgen
Så glem mig, glem ja glem mig
For sådan som du ville elske mig
Er jeg blevet en ynkelig tiggerske
Efter din kærlighed nat og dag
Nu er jeg blot som kilden i stenbruddet
Som et sandkorn på vejen
Som det klare vand i åen
Som en hvisken i små roser
Som en hvisken i små roser.

 

Alboreás Ordet er andalusisk for alboreada: morgengry. Det er en stilart sunget af festdeltagerne ved sigøjnerbryllupper som en hyldestsang til bruden og især hendes dyd. Normalt synges den efter mødomsceremonien, som tidligere var det egentlige bryllupsritual. Ved dette ritual viser en af de ældre kvinder det blodige lommetørlæde frem for familie og gæster som bevis på, at bruden var jomfru i brudesengen. Versene består af 4 seks-stavelses verselinjer plus et omkvæd og synges oftest i bulerías compás eller bulerías por soleá med en stærk valse-betoning.

En un prado verde
Tendí yo mi pañuelo
Salieron tres rosas
Como tres luceros.

På en jomfruelig eng
Bredte jeg mit tørklæde ud
Der viste sig så tre roser*
Som lignede tre klare stjerner.
* D.v.s. røde af blod

Guarda lo que es bueno
Y te acompañará
Que si no lo guardas
Sola te verás.

Pas på alt det fine*
Og det vil følge dig på vej
For vogter du det ikke
Bliver du aldrig gift.
* D.v.s. mødommen

Que salga la novia
Que la quiero ver
Su boquita huele
A rosas, nardos y clavel.

Lad bruden træde frem
For jeg vil se hende
Hendes lille mund dufter
Af roser, nardus og nellike.

Se juntaron
Para festejar la boda
El novio y la novia
Suenan las campanas
Repicando a gloria.

Brudgom og brud
Forenede sig
For at holde bryllup
Nu ringer klokkerne
Som kimer for salighed.

 

Tilbage til startside